Stempelhingsten FIDERMARKs værdifulde hoppestamme

Statspræmiehoppen WOITANA II 3 år gammel ( juni 2004).

 

SPS WOITANA II e. Weltmeyer

 

HANNOVERANERHOPPE - MØRKEBRUN - FØDT 2001 - 168 CM STG.

 

Statspræmiehoppen WOITANA II repræsenterer ikke blot enestående blodlinjer men fremstår ligeledes som en moderne og betydelig avlshoppe med bemærkelsesværdig egenpræstation.

 

WOITANA II er kåret i Hannoveranerforbundet med helhedskarakteren 8,0. Hun har aflagt en særdeles god rideprøve og har modtaget statspræmie. På hoppeskuet i Döttingen i 2004 opnåede WOITANA II 1a-præmiering.

 

 

Stamtavle

 

 

Hoppestamme

 

WOITANA II er ud af den præstationsstærke hoppestamme, der også står bag hingsten FIDERMARK. WOITANA II’s højpræmierede mor, statspræmiehoppen ELFE, har tre gange indtaget fløjpladsen med 1a-præmiering og er en gang blevet udnævnt til Skuets Bedste Hoppe på det tyske hoppeskue i Göttingen. Ligeledes er hun højtplaceret på det prestigefyldte Rahtje-Niebuhr skue i Verden.

 

SPS ELFE e. Einblick (uddannet til Grand Prix) er helsøster til ERNIE, der under Jörg Fredershausen har gået succesfuldt i ridebanespringning på højeste niveau. ELFE’s mor LASSIA e. Lasso er helsøster til fem auktionsheste i Verden, hvoraf særligt LYRA 9 og LA BANDITA har bemærket sig i springsporten.

 

 

WOITANA II’s mor ELFE er også mor til :

    

  • WATONGA e. Werther - Denne hoppe aflagde sin stations-afprøvning i Münster-Handorf med andet højeste resultat. Hun har to år i træk stillet sønner til hingstekåringen i Westfalen og er bl.a. mor til :

    • FIDERMARK e. Florestan I - Reservefløjhingst ved NRW-kåringen i 1994 og vandt i 1995 med betydelig afstand hingstematerialprøven for Statsstutteri Warendorfs beskelere. I 1996 vandt han i Münsters hjemlige omgivelser det tyske Bundeschampionat for 4-årige hingste. FIDERMARK er far til over 20 kårede sønner, talrige fløjhopper og heraf bedste hoppe ved eliteskuet i Westfalen og Rheinland i 2002, far til Bundes-championatsvinder Fürst Fabio og til flere vindere af hingstematerialprøver. FIDERMARK selv konkurrerede sejrrigt på Grand Prix-niveau.

    • PALEGRO e. Power - Kåret hingst med sejre i springning på S-niveau og deltager ved Europamesterskabet i 2001.

    • SPS FIDERGIRL I e. Florestan I - Bedste hoppe på elitehoppeskuet og reservefløj på Europa-skuet i 1999.

    • SPS FIDERGIRL II e. Florestan I - Fjerde bedste hoppe af sin årgang i Westfalen.

    • HINGST e. Damon Hill - Kåret ved NRW-kåringen i 2006.

 

 

 

 

  • SPS WELFIN e. Weltmeyer - Denne statspræmiehoppe var i 1993 den højst bedømte hoppe ved sadelkåringen i Bilderlahe med en slutsum på 8,56. Ridelighed : 10 og Trav : 10. Udover en stor bevægelseskapacitet blev hoppen belønnet for de i hoppestammen dybt forankrede springegenskaber med en karakter på 7,5. Hun har vundet unghesteklasser og er to gange udmærket med 1a-præmie. Desuden har hun indtaget fløjpladsen på hoppeskue.

  • SPS WOITANA I e. Weltmeyer - Statspræmiehoppe, der i 1996 blev fløjhoppe i klassen for 4-6 årige hopper , hvorefter hun suverænt blev udnævnt til Skuets Bedste Hoppe. WOITANA I, en ædel og markeret hoppe med tydeligt kønspræg samt et elastisk og rummeligt bevægelsesforløb, er i dag avlehoppe på Paul Schockemöhle's Stutteri Lewitz og er bl.a. mor til :

    • DARDANOS N e. Davignon I - Kåret hingst med materialprøveresultat på 117 point. Sejre og placeringer i dressur- og springklasser op til middelsvært niveau.

    • SURPISE DU JOUR e. Sandro Hit - Placeret ved Landschampionatet i Oldenburg og derefter én af dressurhøjdepunkterne ved PSI-auktionen i december 2001, hvor den bevægelsesstærke hoppe i en alder af 3 år opnåede hammerslag på 530.000 EUR !

    • STOIBER SN e. Sandro Hit - Suveræn fløjhingst ved kåringen i Kreuth (Tyskland) 2006.

    • SAN WELTINA e. Sandro Hit - Solgt som 2-års over DIS-auktionen i Odense (DEN) for 80.000 EUR.

  

Læs også:

 

Surprise du Jour e. Sandro Hit – PSI auktions-highlight

SURPRISE DU JOUR e. Sandro Hit og Woitana I blev 3 år gammel solgt på PSI auktionen i december 2001 for 530.000 €.

      

  •   DONATELLA e. Donnerhall - Elitehoppe og mor til bl.a:

    • SOLIERE e. Sandro Hit - Kåret hingst, som flere gange har været kvalificeret og højt placeret under Eva Möller ved de tyske Bundeschampionater (4-årig og 5-årig sluttede han på en 5. plads i finalen) og ved VM i Verden (2008 vandt han to klasser for de 4-årige hingste). Læs mere nedenfor.
    • SPS SUMMER NIGHT e. Sandro Hit - Denne statspræmiehoppe vandt rideprøven med en slutsum på 8.3. Hendes to første starter i unghesteklasserne vandt hun med en slutsum på henholdvis 8.6 og 8.5 (læs mere nedenfor). Læs mere nedenfor.

 

 

Læs også:

  

Soliere e. Sandro Hit

SOLIERE e. Sandro Hit opnåede kåring i november 2006 i Redefin (Tyskland).

 

 

8. september 2008

 

Soliére højt placeret ved det tyske Bundeschampionat

 

Ved det prestigefyldte Bundeschampionat i Warendorf var den meget tiltalende, 4-årige hingst SOLIÉRE e. Sandro Hit og søsteren til vores statspræmiehoppe WOITANA til start. Hingsten, som er ud af den succesfulde Fidermark-stamme, blev redet af den yderst kompetente rytter Eva Möller og ejes i dag af den kendte hollandske musikproducent Paul van Dyk. Denne smukke, kulsorte hingst sluttede i finalen på en imponerende 5. plads.

En måned forinden opnåede SOLIÉRE (opdrættet af Sandra Neff, Tyskland), to overbevisende 1. pladser ved det Hannoveranske Dressurchampionat for de 4-årige hingste, som blev afholdt i forbindelse med VM for de unge heste i Verden - se billedet til højre.  

I Warendorf fik han 8,0 for sin trav og galop. ”Meget flot og imponerende travforløb, som måske i dag manglede den sidste smidighed”, lød dommernes kommentarer. SOLIÉRE viste en meget velafbalanceret og absolut taktfast skridt: 7,5 lød karakteren fra dommerne, som i denne øvelse ønskede sig en anelse mere frihed i skulderen. ”Eksteriørmæssigt er hingsten meget tæt på idealet”, bekræftede Bruno Six og gav SOLIÉRE 9,0 for sine perfekte proportioner og 8,0 for rytterens fremvisning af hingsten. 

 

 

 

Summer Night e. Sandro Hit

 

Juli 2006

 

Summer Night er svær at slå

 

Den 3-årige hannoveranerhoppe SUMMER NIGHT (ejer Nicole Wanning) efter Sandro Hit og en søster til vores WOITANA II vækker for tiden stor opsigt i Tyskland igenenm sin fremragende konkurrencedeltagelse. Smukt fremvist af berider Ludwig Huser har denne statspræmiehoppe vundet sine første to starter (imod 4-årige konkurrenter) med drømmekaraktererne 8,6 og 8,5. Dermed kvalificerede SUMMER NIGHT sig til den internationale dressurfestival ”Kampmann Cup 2006” i Lingen, hvor hun med Denis Huser (se billederne nedenfor) i sadlen besatte en fornem 3. plads. Hoppematerialprøven vandt denne succesfulde unghoppe med et samlet resultat på 8,3.

 

 

 

   

  

AFKOM EFTER STATSPRÆMIEHOPPEN WOITANA II

   

2006 - DMJ D'Yquem e. Blue Hors Don Schufro

Hoppeføllet DMJ D’Yquem 3 år gammel (august 2009).

 

DMJ D'YQUEM påbegyndte sin grunduddannelse i Tyskland i august 2009 med henblik på kåring i det tyske Hannoveranerforbund. Vi er meget tilfredse med udviklingen af denne dejlige og særdeles velgående hoppe, som bl.a. udmærker sig med sin store arbejdsglæde og enestående temperament. Solgt til Schweiz.

  

Læs mere og se flere billeder og videoer her

 

 

2009 - DMJ DEBUSSY e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DEBUSSY 1 år gammel (22. april 2010).

 

DMJ DEBUSSY - fantastisk velgående hingsteplag i en klasse for sig!. Solgt til Sverige.

 

Læs mere og se flere billeder og videoer her... 

 

 

2010 - DMJ Bellissima e. Belissimo M

DMJ BELLISSIMA 11 dage gammel (4. maj 2010).

 

DMJ BELLISSIMA - hoppeføl af særdeles høj kvalitet. Solgt til Tyskland.

 

Læs mere om DMJ BELLISSIMA

   

  

2011 - DMJ Da Vinci e. Dannebrog

DMJ DA VINCI 3 dage gammel (26. april 2011).

 

DMJ DA VINCI - særdeles lovende hingsteføl efter vores hjemmeavlede Cellehingst DANNEBROG efter Don Schufro.

 

Læs mere om DMJ DA VINCI