Tre kårede helbrødre og mange succesfulde sportsheste

WEDGEWOOD LADY 16 år gammel (maj 2005).

 

WEDGEWOOD LADY e. Weltmeyer x Bumerang

 

HANNOVERANERHOPPE - RØD - FØDT 1989 (†2007) - 165 CM STG.

 

WEDGEWOOD LADY blev købt i Tyskland, efter at en arving havde overtaget hesteholdet fra opdrætterparret Possin, da hoppen var knap 10 år gammel og drægtig med Rubinstein. Vejen frem til denne prægtige hoppe var fordringsfuld men lykkedes igennem tyske hestevenner.

 

WEDGEWOOD LADY stammer fra den kendte avler Harry Possin’s succesrige hestehold. For det barnløse ægtepar, betød hestene alt og på trods af Harry Possins svære sygdom, blev de ved til det sidste. Desværre betød det, at ikke alle opgaver omkring hesteholdet de sidste år kunne varetages optimalt. Således gik det til, at WEDGEWOOD LADY - pga. en rygskade under tilridning som ung - nåede at blive 9 år gammel, inden hun med føl ved siden blev fremstillet til kåring i det tyske Hannoveranerforbund.

 

Alderen taget i betragtning opnåede hun en særdeles god kåring i Hovedstambogen med overvejende 8-taller, hvilket da også giver hende den eftertragtede og meget flotte samlede karakter på 8. Den tidligere rygskade forhindrede hende desværre i at aflægge rideprøve og modtage statspræmie.

 

 

Stamtavle

 

Hoppestamme

 

Den meget succesfulde, tyske hesteavler Harry Possins mest værdifulde hoppe var uden tvivl WEDGEWOOD LADYs mor, statspræmiehoppen BULLERBUE, som udover at levere tre kårede hingste i Verden (Ladys helbrødre) også leverede fire højt betalte auktionsheste og flere højtkårede hopper. En enestående præstation.

 

WEDGEWOOD LADY var det første afkom efter BULLERBUE i kombination med Weltmeyer. Faktisk var WEDGEWOOD LADY ud af Weltmeyers første årgang overhovedet og hendes helbrødre fulgte lige efter. Der blev i de første mange år selekteret strengt i hopperne, som blev tilført ”Hannovers 8. vidunder”, Weltmeyer, hvilket igen taler for BULLERBUEs fremragende kvalitet.

 

BULLERBUEs første hingst efter Weltmeyer blev udtaget til hingstekåringen i Verden og opnåede højeste hammerslagspris blandt de ikke-kårede hingste på auktionen. Harry Possin nåede under sygdomsforløbet inden sin død at opleve, at BULLERBUEs anden hingst, WEDGWOOD, opnåede kåring i Verden og sågar blev købt ”hjem” af Celle, hvilket som bekendt også dengang var noget af en æressag.

  

 

WEDGEWOOD LADY har fire bemærkelsesværdige helbrødre :

 

  • WAGEMUT e. Weltmeyer *1990 - dyreste ikke-kårede hingst ved auktionen i 1992 i Verden, hvor den blev solgt til USA.

  • WEDGWOOD e. Weltmeyer *1992 - kåret blandt de ti præmiehingste ved Hannoveranerkåringen i 1994 i Verden. Har opnået høje placeringer i dressur op til Prix St. Georges niveau.

  • HARMONY’S WEISMÜLLER e. Weltmeyer *1997 - kåret hingst, vinder af de regionale Hannoveranermesterskaber i 2000, hvor han ligeledes opnåede en topplacering i det tyske Bundeschampionat i Warendorf. Igen i 2001 kvalificeret til Bundeschampionatet men solgt til Susan Jaccoma, USA, der med stor succes starter hingsten i Intermediare.

  • WEIZENJUNGE e. Weltmeyer *1998 - kåret hingst med stort dressurpotentiale og indtil videre succesfuld på middelsvært niveau.

 

 

Weissmüller – vinder af S-dressurklasser

Susan Jaccoma (USA) og HARMONY’S WEISMÜLLER,

 

Læs nedenfor et uddrag af nyhedsbrevet ”Half Halt” fra august 2004 (side 9) omhandlende HARMONY’S WEISMÜLLER.

   

„CAN’T HELP SINGING…“ GMHA DRESSAGE DAYS JULY 23 – 25, 2004 

by Anne Tracy

  

Susan Jaccoma saluted the judges after her Prix St. George test on Harmony’s Weissmuller and with a euphoric smile exclaimed, “You have not idea what fun that was!” The judges apparently shared her euphoria – how could they not? – and have her a 70.5 score in a large class of entries at the annual GMHA Dressage Days, July 23 – 25, 2004, in a first-place tie with Sharon McCusker and Maestro.

 

Harmony’s Weissmuller is a 7-year-old chestnut Hanoverian stallion by Weltmeyer; he has the definitive stallion presence without all the single-minded stallion characteristics, though he’s not above an occasional whinny to the girls in the warm-up ring! He’s obviously a show-off, but Susan’s aim of keeping him fresh and happy is evident; with a sunny-tempered élan and a relaxed tail, he flowed through the PSG movements with the same “isn’t it fun” enthusiasm as his rider. They also won the next day’s Intermediare 1 with a 67.50.

 

Weissmuller, owned by Harmony Sport Horses in Colorado, is the first stallion Susan has campaigned with. She’s had him 14 months and can pinpoint the day a few months ago when he essentially said “OK, I love you, we belong together.”

 

“He would trot through fire for me, he’s always asking “What’ll we do now?” He’s the kindest most perfect horse, and we’re having a real blast together; I can barely wipe the grin off! Like any stallion, he can be a little opinionated sometimes, but every day he puts on his business suit and gives 800%.” Susan and Weissmuller have only competed three times – no working up through the levels for all to see his progress – and GMHA’s PSG Friday was only his fifth FEI test; they showed once in Florida, at UNH, and at a little show in Maine near Susan’s farm in Arundel. 

  

  

Weizenjunge – kåret hingst og lovende dressurtalent

WEIZENJUNGE – kåret hingst og helbror til WEDGEWOOD LADY.

 

WEDGEWOOD LADY er også søster til fire Verden-auktionsheste :

 

  • WISCHNU e. Westwind *1985 – placeret i M-dressur.

  • GINA e. Goldfasan *1986 – placeret i M-springning (USA: third level).

  • GLENBURNIE e. Goldfasan *1987 – placeret i M-springning.

  • MAI TAI e. Mangan *1991 – placeret i L-dressur.

 

 

WEDGEWOOD LADY er desuden søster til :

 

  • WONDERBRA e. Walt Disney *1993 – aflagt rideprøve med højeste resultat af alle hopper i avlsregionen Lüneburg. Siden hen højtplaceret i dressur på middelsvært niveau.

 

 

SPS BULLERBUE – skriver historie i Hannoveraneravlen

 

WEDGEWOOD LADYs mor, statspræmiehoppen BULLERBUE, har skrevet sig ind i avlshistorien ved at flere gange at tilegne sig fløjpladsen ved tyske hoppeskuer. Hun er udmærket med karakteren 9,0 for sin formidable travbevægelse. Sammen med sine søstre og moderen, DOMÄNENFEST, er hun højtplaceret i familiekategorien på det højtestimerede Louis Wiegels skue.

 

Desuden er BULLERBUE vinder af adskillige materialeklasser og hun er søster til bl.a. DISKRET e. Dirk – der under Regina Galoppi-Belfante, New York, i en årrække var blandt USA’s mest succesfulde dressurheste.

 

 

Diskret – dressurhest af højeste kaliber

Regina Galoppi-Belfante og DISKRET e. Dirk.

 

DISKRET e. Dirk

 

Hannoveranervallak, *1979, 180 cm stg.

 

 

Ved den hannoveranske hingstekåring i Verden i 1982 afsluttedes auktionen med en kollektion af lovende rideheste med vallakken DISKRET e. Dirk og statspræmiehoppen Domänenfest e. Domënenrat som auktionens flagskib. Efter en lang budduel fik Regina Galoppi-Benfante, New York, det sidste bud på den mørkerøde vallak.

 

Med hjælp fra sin træner, Karen Rohlf, dominerende den unge rytter de amerikanske Prix St. Georges klasser for juniorer og ungryttere. Med Diskret vandt hun utallige mesterskaber og opnåede flere USDF udmærkelser/awards. Ekvipagen deltog ved USA’s største og mest prestigefyldte dressurstævner og en af deres bedste oplevelser var Dressage at Devon CDI, Nordamerikansk Dressurmesterskab for Ungryttere, hvor de var på det bronzevindende hold. Regina fortæller: "For al min succes i dressursporten skylder jeg DISKRET en stor tak."

 

 

 

Dirk e. Duft II – fader til Diskret

DIRK e. Duft II fotograferet af Erik Jørgensen ved DLG-skuet i Frankfurt i 1974.

Stammen giver også gode springheste

 

WEDGEWOOD LADYs hoppestamme producerer også formidable springheste. GINA e. Goldfasan og statspræmiehoppen BULLERBUE har vundet springklasser på M-niveau. Under den tidligere tyske mester Carsten-Otto Nagel har GOLDLEHN e. Goldfasan og hoppen BUDO (helsøster til statspræmiehoppen BULLERBUE) vundet S-springklasser.

 

Et stærkt helbred og særdeles høj frugtbarhed kendetegner hopperne af denne hoppelinje. De seneste triumfer på de tysker hoppeskuer kan tilskrives Sherlock Homes-datteren SOPHIA LOREN, der blev 2-års fløjhoppe i Rodewald 1996, fløjhoppe i 3-års klassen året efter og igen fløjhoppe i 4-års klassen i 1998. SOPHIA LOREN blev placeret ved Louis Wiegels skuet i 1997 såvel som på det regionale hoppeskue i Nienburg 1996. Derforuden har hun med succes deltaget i egnethedstester og unghesteklasser.

 

 

AFKOM EFTER WEDGEWOOD LADY

  

1998 – David Copperfield e. Donnerschwee

 

DAVID COPPERFIELD blev tre år gammel solgt til den kendte tyske dressurrytter Christoph von Daehne.

   

 

1999 - Red Indian e. Rubinstein

RED INDIAN 7 år gammel (2006).

 

RED INDIAN er solgt til Tyskland under Specialauktionen i Vechta.

 

Læs mere om RED INDIAN

 

 

2000 - DMJ Dreamy e. Donnerhall

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY har vundet "Preis der Besten" mesterskaberne, guld og sølv ved europamesterskaberne og bronze ved de tyske mesterskaber.

  

Statspræmiehoppen DREAMY DMJ fik ved sin rideprøve karakteren 8.17 for gangarter og 8.0 af fremmedrytteren. Hoppen blev under hammerslag ved Eliteauktionen i Vechta solgt til den tyske mester i ponydressur 2005, Louisa Lüttgen.

 

Læs mere om DMJ DREAMY

 

 

2001 - DMJ Cherry e. Blue Hors Cavan

DMJ CHERRY tre år gammel (april 2004).

 

DMJ CHERRY er en storrammet og særdeles velgående og hoppe, som efter at have aflagt en super rideprøve i det tyske Oldenburger Verband blev udmærket med forbundspræmie. Vi ønsker at beholde DMJ CHERRY til videreførelsen af denne præstationsstærke hoppestamme.

 

Læs mere om DMJ CHERRY

 

 

2002 - DMJ Denver e. De Niro

DMJ DENVER 6 år gammel (februar 2008).

  

DMJ DENVER er solgt som lovende dressuremne til Sverige.

 

Læs mere om DMJ DENVER

 

    

2004 - DMJ Dr. Pepper e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DR. PEPPER 1 år gammel (maj 2005).

 

DMJ DR. PEPPER er solgt som lovende dressuremne til Holland.

 

Læs mere om DR. PEPPER

   

 

2006 - DMJ Darwin e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DARWIN 3 1/2 måned gammel (august 2006).

 

DMJ DARWIN er solgt som hingsteemne til en kendt hollandsk hingsteholder.

 

Læs mere om DMJ DARWIN