Hoppestammen efter den kendte trakehnerhoppe KASSETTE 690

Statspræmiehoppen BYZANTINA 11 år gammel (september 2007).

  

SPS BYZANTINA e. Brentano II x Arogno (Trak.)

 

HANNOVERANERHOPPE - MØRKERØD - FØDT 1996 - 165 CM STG.

 

Statspræmiehoppen BYZANTINA e. Brentano II har allerede selv sat betydelige spor i avlen, idet hendes døtre e. Londonderry, LONDY’S PRINCESS og LOVELY KISS, begge er udnævnt som statspræmieaspiranter og hver især er blevet Skuets Bedste Hoppe ved hoppekåringen i Göttingen (se nedenfor under afkom). Derudover er hun mor til Cellehingsten DANNEBROG og eliteauktionshesten DMJ DEAUVILLE begge efter Don Schufro og ligeledes avlet her på stutteriet. 

 

BYZANTINA er et vellykket produkt af en gennemtænkt kombination med det eftertragtede og præstationsstærke BOLERO-blod på fadersiden og den enestående typeforbedrer AROGNO som morfar. Længere tilbage finder vi trakehnerhingten SCHWALBENFREUND, hvis helsøster er mormor til stempelhingsten SCHWADRONEUR, og direkte efter én af trakehneravlens mest betydningsfulde hopper, SCHWARZE SCHWALBE.

 

BYZANTINA er registreret i det tyske Hannoveranerforbund. Efter at have bestået sin rideprøve med glans blev hun ved hoppeskuet i Göttingen udmærket med førstepræmie og udnævnt som statspræmieaspirant. Både BYZANTINA’s mor og mormor er ligeledes statspræmierede og BYZANTINA er søster til den kårede avlshingst KAFKA (se nedenfor).

 

 

 

Stamtavle

 

 

Hoppestamme

Den berømte trakehnerhoppe KASSETTE (1937-1966).

 

BYZANTINA er ud af en meget solid trakehner-hoppestamme og hendes aner fører direkte tilbage til den legendariske trakehnerhoppe KASSETTE (1937-1966). KASSETTE, der var efter araberhingsten Harun al Raschid OX, har skabt en af efterkrigstidens mest udbredte og betydelige hoppestammer med et utal af efterkommere af særlig høj kvalitet. Enestående karakter, temperament og ridelighed er nogle af de træk, man genkender i hoppens afkom. KASSETTES hoppestamme står bag mere end 50 kårede hingste.

 

 

SPS Byzantinas mor statspræmie- og elitehoppen Kasaried

Statspræmiehoppen KASARIED (17 år gammel) med Skuets Bedste Føl WOLKENSPIEL e. Wolkenstein.

 

Statspræmiehoppen KASARIED e. Arogno - Schwalbenfreund (se ovenfor) vandt i 1986 sin rideprøve i Münster-Handorf. Desuden har hun vundet flere egnethedstester og blev fløjhoppe ved den Bayerske Landbrugsmesse i München i 1987. Hun er kåret med karakteren 9.0 for type og 9.0 for gangarter (bæring og afskub) i Trakehner hovedstambogen. I marts 2009 blev SPS KASARIED udnævnt til elitehoppe i det tyske trakehnerforbund.

 

 

Statspræmie- og elitehoppen Kasaried er mor til bl.a:

      

  • KAPRIED e. Pascal *1986 – Statspræmie- og fløjhoppe ved sin rideprøve.

  • KAPERIED e. Pascal *1988 – Forbundspræmie- og fløjhoppe ved sin rideprøve (se nedenfor).          

 

 

Præmiehoppen Kaperied

Jutta Bauernschmitt og forbundspræmiehoppen KAPERIED e. Pascal.

   

  • KASSARIED e. Salazar *1992 – Statspræmie- og præmiehoppe i Trakehnerforbundet. 

  • KAFKA e. Elimcal xx *1995 – Avlsgodkendt hingst i Neumünster 1997 (se nedenfor).

  • BYZANTINA e. Brentano II *1996 - Statspræmiehoppe i Hannoveranerforbundet.

  • WOLKENSPIEL e. Wolkenstein I *1998 – Skuets Bedste Hoppeføl og senere i finalen Skuets Bedste Føl ved Hannoveranerforbundets følskue i Fulda 1998 (se ovenfor). 

  

 

SPS Kasaried er mor til den avlsgodkendte hingst Kafka

KAFKA e. Elimcal XX, avlsgodkendte hingst og bror til BYZANTINA.

 

NEUMÜNSTER 1997 – EN FREMRAGENDE ÅRGANG!

 

KAFKA e. Elimcal xx og statspræmiehoppen KASARIED – En smukt linieret og udtryksfuld hingst med en særdeles velformet overlinje, der tydeligt er præget af fuldblodets positive medgift. Hingsten fremstår typefast med en ædel fremtoning. Hans førsteklasses galop fortjener særlig opmærksomhed ligesom han under løsspringning har udvist en forbilledlig teknik og en kapacitet, der klart ligger over gennemsnittet.

  

 

SPS Kasarieds far Arogno og morfar Schwalbenfreund

AROGNO - Foto: Katrin Knöss, Tyskland
SCHWALBENFREUND - Foto: Erik Jørgesen, Danmark

 

Læs mere og se flere billeder af statspræmie- og elitehoppen KASARIED her

 

Læs også portrættet om KASARIEDs opdrætter Georg Wilhelm Leicht fra det velrenommerede trakehnerstutteri Leichthof i Biebelried (Tyskland) her

 

 

AFKOM EFTER STATSPRÆMIEHOPPEN BYZANTINA

   

2001 – Londy’s Princess e. Londonderry

Statspræmiehoppen LONDY´s PRINCESS i en alder af fem måneder.

 

SPS LONDY’S PRINCESS blev fløjhoppe i et meget stærkt hold af 4-6-årige hopper ved hoppeskuet i Göttingen 2005. Denne storrammede datter af succeshingsten Londonderry og vores statspræmiehoppe BYZANTINA brillerede med sit typefaste eksteriør og fremragende bevægelsesforløb. Hun henviste alle øvrige fløjhopper på skuet til sekundære placeringer, idet hun blev udnævnt til Skuets Bedste Hoppe i Göttingen 2005. Hoppen er solgt til Østrig.

  

 

2002 – Lorigno e. Londonderry

LORIGNO e. Londonderry (sommeren 2002).

  

LORIGNO blev solgt som hingsteemne til den markante hingsteopdrætter Heinrich Ramsbrock (Tyskland), manden bag Fürst Heinrich og mange andre stjernehingste. LORIGNO var Ramsbrocks stolthed, men inden den smukke unghingst fik mulighed for at indfri sin ejers høje forventninger ved hingstekåringen i Verden, forulykkede den desværre med et brækket ben og aflivning til følge.

   

 

2003 – Lovely Kiss e. Londonderry

Heinrich Brähler og den 3-årige statspræmiehoppe LOVELY KISS.

 

LOVELY KISS vandt med stor overbevisning 3-års klassen på hoppeskuet i Göttingen i 2006. Hun måtte herefter kæmpe imod skuets bedste 2-års hoppe e. Rubin Royal og en imponerende sort Wolkentanz II-datter, der var vinderhoppe i klassen for 4-6-årige. Dommernes enstemmige afgørelse efterlod ingen tvivl: LOVELY KISS blev udnævnt som Skuets Bedste Hoppe i Göttingen 2006. Med sin tryllebindende type samt smidige og taktfaste gangarter blev hun indstillet som statspræmieaspirant.

 

LOVELY KISS’s præstationer under rytteren Heinrich Brähler er ganske enkelt enestående. Ved ”Ungheste Dagen” i Alsfeld 2006 opnåede hoppen en anden plads i egnethedstesten. Senere vandt hun egnethedstesten ved pinseturneringen i Wartenberg-Landenhausen over et stærkt felt af konkurrenter. Med højeste delkarakterer sluttede ekvipagen med den fantastiske slutsum på 8,6. Trav 8,5 – galop 8,5 – skridt 7,5 – eksteriør 9,5 – samlet indtryk og ridelighed 9,0 (sidstnævnte to karakterer var højeste uddelte karakterer ved hele stævnet). Det mest utrolige ved denne succes er, at LOVELY KISS blev tilredet kun ti uger forinden!

 

   

2004 – DMJ La Perla e. Londonderry

DMJ LA PERLA 4 år gammel (oktober 2008).

  

DMJ LA PERLA blev i 2008 fremstillet til kåring i Filsum, Tyskland. Eksteriørkåringen blev af det tyske Hannoveraner-forbund honoreret med meget flotte karakterer. Ikke mindre end seks 8-taller og to 9-taller (bl.a. i trav, sving og bæring) indeholder eksteriørprotokollen, som blev afrundet med den eftertragtede samlede karakter på 8.    

 

Ved den efterfølgende rideprøve blev DMJ LA PERLA også belønnet for sin høje ridelighed med endnu et 8-tal af de tyske dommere. Hoppen gik dermed videre til eliteskuet i Dötlingen (Tyskland), hvor hun blandt de i alt 41 deltagere sluttede på en flot 4. plads i 4-års klassen på finaledagen. 

 

Læs mere om DMJ LA PERLA

    

 

2006 – DMJ Deauville e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DEAUVILLE 4 år gammel (Februar 2010).

 

DMJ DEAUVILLE - Udtaget til elite-auktionen i Vechta. Hun blev annonceret med følgende tekst: "Dressur Ballerina med fantastiske blodlinjer og særdeles kraftfulde og smidige bevægelser. " Solgt til en dressurstald i Tyskland.

 

Se videoen og læs mere om DMJ DEAUVILLE 

 

 

2007 – DMJ Dannebrog e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DANNEBROG 3 år gammel (10. august 2010).

 

DMJ DANNEBROG - Kåret i Verden (GER) og solgt til Statsstutteriet Celle i Niedersachsen (GER). DANNEBROG var blandt de tre bedste dressurhingste ved materialprøven i Adelheidsdorf (GER).

 

Se videoen og læs mere om DMJ DANNEBROG

 

 

2009 - DMJ Diva Dannebrog e. Blue Hors Don Schufro

DMJ DIVA DANNEBROG 4 år gammel (februar 2013).

 

DMJ DIVA DANNEBROG - Netop kåret i det tyske Hannoveranerforbund med et særdeles godt resultat. Ikke mindre end 11 gange blev hun af dommerne belønnet med det svært opnåelige 9-tal for bl.a. hendes høje ridelighed, fremragende bevægelser og tiltalende eksteriør, hvilket også gjorde, at hun blev registreret i det hannoveranske avlsregister med den ligeså svært opnåelige og yderst sjældne samlede kararter på 9. 

 

Se videoen og læs mere om DMJ DIVA DANNEBROG