DMJ DONNA DENOIR's afkom gjorde en god figur i Warendorf

 

I den indledende finalekvalifikation ved det tyske Bundeschampionat 2013 i Warendorf blev den 4-årige HOFPRINZ e. Hofrat placeret på en flot 4. plads med en samlet karakter på 8,1 (herunder dagens højeste galopkarakter på 9,5!). Det var et fantastisk ridt, som nominerede den ædle og meget lovende dressurvallak direkte til finalen, hvor han sluttede på en 8. plads blandt årgangens allerbedste i Tyskland.

 

HOFPRINZ er efter vores smukke, hjemmeavlede Hannoveranerhoppe, DMJ DONNA DENOIR (solgt til Danmark), efter De Noir og vores højtpræmierede statspræmiehoppe BEAUTY BOLERA e. Bolero. DMJ DONNA DENOIR har indtil videre kun fået et afkom, men hun er netop konstateret drægtig og venter i 2014 igen føl efter Hofrat.

 

Stort tillykke til familien Larsen (avler og ejer af HOFPRINZ) og rytteren, Katrine Kraglund (DEN)!

 

Læs mere om HOFPRINZs mor og hoppestamme her...

 

HOFPRINZ e. Hofrat og hans faste rytter, Katrine Kraglund (DEN).