Mange kårede hingste og top dressurheste i stammen

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY har vundet "Preis der Besten" mesterskaberne, guld og sølv ved europamesterskaberne og bronze ved de tyske mesterskaber. Læs mere nedenfor...

  

DMJ DREAMY e. Donnerhall

 

RØD OLDENBORGHOPPE - FØDT 22.03.2000 - 165 CM STG. 

 

Statspræmiehoppen DREAMY DMJ (FN: DREAMY OLD) opnåede en samlet karakter på 8.17 for gangarter og 8.0 af fremmedrytteren ved sin rideprøve i Tyskland. DMJ DREAMY blev derefter udtaget til eliteauktionen i Vechta og fortsatte derigennem karrieren sammen med vinderen af de tyske mesterskaber 2005 og europamesterskaberne 2007 i dressur for ponyer, Louisa Lüttgen. 

 

Louisa Lüttgen og DMJ DREAMY har vundet "Preis der Besten" mesterskaberne i Warendorf, guld og sølv ved europamesterskaberne i Portugal og bronze ved de tyske juniormesterskaber i Hannover. Se billederne og læs mere nedenfor ...

 

Klik venligst på billedet ...

Moderen til DMJ DREAMY, WEDGEWOOD LADY, har fire bemærkelsesværdige helbrødre:

 

WAGEMUT e. Weltmeyer (*1990) var dyreste ikke-kårede hingst ved Hannoveranerkåringen i 1992, hvor han blev solgt til USA.

 

WEDGWOOD e. Weltmeyer (*1992) blev kåret blandt de ti bedste præmiehingste ved Hannoveranerkåringen i 1994 og har siden hen opnået høje placeringer i Prix St. Georges.

 

HARMONY’S WEISMÜLLER e. Weltmeyer (*1997) blev kåret ved Hannoveranerkåringen i 1999 og vinder derefter det regionale Hannoveraner Mesterskab samt opnår en topplacering ved det tyske Bundeschampionat 2000 i Warendorf. Året efter kvalificerede Weissmüller sig igen til Bundeschampionatet, men sælges forinden til Susan Jaccoma (USA), som i dag med stor succes starter hingsten i Intermediare.

 

WEIZENJUNGE e. Weltmeyer (*1998) blev kåret ved Hannoveranerkåringen i 2000 og har indtil videre vundet til og med MA dressur.

 

 

Stamtavle

  

 

 

DMJ DREAMY - Marts 2009

 

9. marts 2009

   

Louisa Lüttgen og Dreamy vinder deres første S-dressur

  

Her i starten af marts gav Bayer Leverkusen Rideklub startskuddet for den kommende stævnesæson 2009. Flere særdeles rutinerede dressurryttere præsenterede deres bedste heste i stævnets tre S-klasser.

 

Ved siden af de mange erfarne og kendte ryttere, så som Nicole Glaser-Käppeler og Anna-Katharina Lüttgen, startede også flere af de yngre, succesfulde mesterskabsryttere til stævnet, så som Annabel Frenzen, Louisa Lüttgen, Thea Felicitas Müller, Ann-Kathrin Platzer og Tara Schneider.

 

I et stærkt felt startede den talentfulde juniorrytter Louisa Lüttgen (GER) og den 9-årige DREAMY (e. WEDGEWOOD LADY) fra vores stald deres første S-dressur, som de ydermere gik hen og vandt.

 

Naturligvis vil Louisa Lüttgen i den igangværende sæson fortsat koncentrere sig fuldt ud om sit sidste år i juniorklasserne, men benyttede blot lejligheden til at prøve kræfter på det lidt højere niveau. Det må siges at være en vellykket S-debut, som vi naturligvis ønsker parret rigtig hjertelig tillykke med.

  

 

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY.

DMJ DREAMY - August 2008

  

18. august 2008

 

Louisa Lüttgen og Dreamy vinder bronze

ved de tyske juniormesterskaber i dressur

 

Niedersachsen i Tyskland har altid været en foretrukken adresse for hestefans verden over. Dette var også tilfældet fra den 15. – 17. august i år, da stadionet i Hannover var vært for de tyske mesterskaber for juniorer og young riders. Deltagerne er blandt de bedste i deres aldersgruppe, og erfaringerne fra de sidste 20 år har vist, at hvem derher vinder en medalje, senere er at finde ved de store seniormesterskaber og championater. ¨

  

Blandt de 42 juniordeltagere var også Louisa Lüttgen til start med hendes EM-hest, DREAMY, fra vores stutteri. Med henholdsvis 70,333%, 72,667% og 74,900% i de tre mesterskabsklasser sikrede den succesfulde juniorrytter sig en flot bronzemedalje ved dette års tyske mesterskaber i dressur.

 

Se samtlige resultater og de to videoer af alle deltagerne fra den 2. mesterskabsklasse samt kürfinalen nedenfor. Det er også muligt at ”spole” videoen direkte frem til de nedenfor angivne tider, og blot se Louisa Lütgen og DREAMYs særdeles vellykkede dressurprogrammer fra det prestigefyldte elitestævne i Hannover. Flere billeder nedenfor...

 

Resultaterne fra de tre mesterskabsklasser:

 

1. Klasse2. Klasse3. Klasse (Kür)Samlet resultat

  

 


DMJ DREAMY - vinder bronze ved de tyske mesterskaberne

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY vinder bronze ved de tyske mesterskaberne 2008.

  

DMJ DREAMY - Juli 2008

  

21. juli 2008

 

Louisa Lüttgen og Dreamy vinder guld og sølv

ved europamesterskaberne i Portugal

 

21.07.08: De netop afholdte europamesterskaber for juniorer og young riders i Portugal har for DMJ HORSES vedkommende været en utrolig spændende begivenhed at følge. Det tyske hold for juniorerne var bl.a. repræsenteret af den talentfulde rytter Louisa Lüttgen på DREAMY (e. WEDGEWOOD LADY), opdrættet af vores stutteri.

I holdkonkurrencen var det for juniorernes vedkommende det tyske dressurteam, som vandt guldmedaljen. Udslagsgivende for denne sejr var i særdeleshed de flotte præstationer leveret af Louisa Lüttgen på DREAMY og Sanneke Rothenberger på PASO DOBLE. I 40° C varme konkurrerede disse to ekvipager på et meget højt og jævnbyrdigt niveau. Med et forspring på blot 0,10% i holdkonkurrencen sejrede Sanneke Rothenberger med 73,65% foran holdkammeraten Louisa Lüttgen, som opnåede 73,55%. 

I den efterfølgende, individuelle mesterskabsklasse fortsatte de to unge tyske juniorryttere, Louisa Lüttgen og Sanneke Rothenberger, deres spændende dobbeltkamp. Endnu engang var det en nervepirrende og hård kamp til stregen, hvor Sanneke Rothenberger på den 13-årige vallak PASO DOBLE til sidst vandt klassen med 74,85% foran Louisa Lüttgen på den blot 8-årige Donnerhall-datter DREAMY, som opnåede 74,30% og dermed vandt en flot individuel sølvmedalje. Udslagsgivende i denne klasse var det sidste galop-changement, som desværre mislykkedes for Louisa Lüttgen og DREAMY. Se resultaterne og artiklerne nedenfor...


Results - Team Test - Individual Test - Freestyle (Photo)

  

 

DMJ DREAMY - EM 2008 i Portugal

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY vinder guld og sølv ved Europamesterskaberne 2008 i Portugal.
Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY vinder guld og sølv ved Europamesterskaberne 2008 i Portugal.

  

DMJ DREAMY - Juli 2008

  

2. juli 2008

 

Pressemeddelelse - Pferdeforum 07/2008 skriver:

"Månedens sportshest i Oldenburg"

 

02.07.2008: Sejr i den indledende kvalifikation med 70,45%, sejr i Kür-finalen med 73,75% – DREAMYog Louisa Lüttgen havde ved ”Preis der Besten” mesterskaberne iWarendorf – på trods af det kraftige regnvejr – et suverænt stævne. Parret hører til den lille kreds af ryttere, som er udtaget til årets europamesterskaber i dressur for juniorer. ”Det passede lige fra starten”, husker Uwe Heckmann tilbage til dengang i 2003, da den blot 12-årige Louisa Lüttgen i forbindelse med eliteauktionen i Vechta for første gang stiftede bekendtskab med den mørkerøde oldenborghoppe. ”Hilde”, som kælenavnet lyder på den nu 8-årige Dreamy på stutteri Mödrath i Kerpen (Tyskland), og hendes allerede i pony-årene meget succesfulde rytter debuterede i år i juniorklasserne og var allerede i kvalifikationen til ”Preis der Besten” mesterskaberne en klasse for sig.

DREAMY, som i avlsregistret er registreret med navnet ”DREAMY DMJ”, modtog i 2003 statspræmien ved eliteskuet i Rastede.

Efter DREAMYs mor, WEDGEWOOD LADY, er der yderligere to dressurheste, hvoraf den ene ligeledes blev solgt over auktionen i Vechta, og forbundspræmiehoppen CHERRY DMJ (e. Blue Hors Cavan). WEDGEWOOD LADY er derudover helsøster til de trekårede hingste, WEISSMÜLLER (S-dressur), WEDGWOOD (S-dressur), og WEIZENJUNGE (L-dressur), og halvsøster til M-springhestene GINA og GLENBURNIE (begge e. Goldfasan).

 

 

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY.

  

DMJ DREAMY - Juni 2008

  

16. juni 2008

 

Louisa Lüttgen og Dreamy er udtaget til EM

 

Fire uger efter ”Preis der Besten” mesterskaberne mødtes de unge, tyske eliteryttere på ny i Warendorf. For 11 Young Riders og 10 Juniorer handlede det nu for alvor om at sikre sig en billet til årets europamesterskaber i den portugisiske by Azeitao.

Den endelige kvalifikation blev foretaget på baggrund af henholdsvis to dressurklasser. Mens juniorerne skulle ride en officiel M**-klasse og en M**-Kür, konkurrerede Young Rider rytterne i den officielle S*-klasse Prix Sct. George og en S*-Kür.

Efter to overbevisende sejre i begge klasser blev juniorrytteren Louisa Lüttgen på den blot 8-årige Donnerhall-datter DREAMY fra vores stald udtaget til europamesterskaberne, som afholdes den 14. – 20. juli 2008 i Portugal. Se resultaterne og læs mere nedenfor...  

 

Resultaterne fra M**-klassen - Resultaterne fra M**-Küren

 

 

DMJ DREAMY - udtaget til EM 2008 i Portugal

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY er udtaget til Europamesterskaberne 2008 i Portugal.

 

 

DMJ DREAMY - Maj 2008


Louisa Lüttgen og Dreamy vinder

„Preis der Besten“ mesterskaberne i Warendorf 

 

Et af de vigtigste stævner for de unge ryttere i Tyskland er ”Preis der Besten” mesterskaberne i Warendorf. Hvert år midt i maj mødes de unge elitetalenter ved dette stævne for at prøve kræfter med konkurrenterne og samle point til årets Europamesterskaber.


I dressuren for juniorerne var det om lørdagen Louisa Lüttgen (GER) på DREAMY e. Donnerhall og vores avlshoppe WEDGEWOOD LADY, som havde næsen foran i kvalifikationsklassen. Med 70,45 % var de klassens eneste par, som kom op over de magiske 70 %.


Om søndagen havde den 8-årige DREAMY så sin kür-premiere. Til toner fra Rocky-filmen dansede hoppen sig til 73,75 % og vandt dermed også overbevisende denne klasse. Den samlede vinder af disse mesterskaber blev således Louisa Lüttgen, som på trods af de meget succesfulde år med ponyerne, endnu aldrig havde vundet denne prestigefyldte titel. Se billederne og læs mere nedenfor...


 

Lørdagens resultat - Søndagens resultat - Samlet resultat

 

 

 

DMJ DREAMY - Vinder af "Preis der Besten" 2008

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY vinder "PREIS DER BESTEN" mesterskaberne 2008.

 

  

DMJ DREAMY - April 2008


Louisa Lüttgen und Dreamy sejrede i Kronberg (GER) 

 

Louisa Lüttgen (GER) og DREAMY e. Donnerhall (og vores avlshoppe WEDGEWOOD LADY) gjorde igen en god figur. Ved kvalifikations-stævnet på Schafhof i Kronberg (Tyskland), hvor de bedste ryttere mødtes for at kvalificere sig til det prestigefyldte stævne ”Preis der Besten” i Warendorf midt i maj, præsenterede Louisa Lüttgen og DREAMY sig i topform.

 

Om lørdagen opnåede parret med 71.8% en flot andenplads, slået med blot 5 point af favoritten Sanneke Rotenberger (GER) på den erfarne DEVERAUX. Dagen efter gik det endnu bedre. Louisa Lüttgen og den blot 8-årige DREAMY vandt overlegent klassen med 72.8% (24 point forspring!) og modtog Lieselott-Schindling-Stiftelsens efter-ragtede vandrepokal for det bedste individuelle resultat blandt juniorerne.

 

Louisa Lüttgen roser DREAMY meget for hendes ”fantastiske temperament og super indstilling til sporten..." Se billederne og læs mere nedenfor.

  

 

DMJ DREAMY - Kronberg april 2008

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY i Kronberg (GER) - april 2008.

 

   

DMJ DREAMY - Marts 2008


Topplaceringer til Louisa Lüttgen og Dreamy i Østrig 


Ved det 8. internationale ***CDI/CDIYJ dressurstævne i Stadl-Paura (AUT) var dressureliten og flere internationale dressurstars fra mere end 20 nationer til start – deriblandt olympiadevinderen Ulla Salzgeber (GER) og den nu 61-årige, schweiziske ”Grand-Dame” og dressur-ikon, Christine Stückelberger (SUI).

Til FEI-holdkonkurrencen i dressur for juniorer var der meldt 39 deltagere fra 11 nationer til start. De tyske ryttere brillerede på dressurbanen med flere højdepunkter og endte med at kunne juble over klassens fire første placeringer. Især Louisa Lüttgen imponerede dommerpanelet med to suveræne opvisninger.

Da klassen var forbi, kunne den succesfulde rytter glæde sig over første- og andenpladsen på henholdsvis Habitus 10 (72.333%) og den blot 8-årige DREAMY (70.50%) e. Donnerhall og WEDGEWOOD LADY fra vores stald.  

Selvom Louisa Lüttgen og DREAMY blev meget forskrækket over en blomsterdekoration, som væltede ned foran dem, lige inden de red ind på banen i den individuelle konkurrence, som klassens første starter, opnåede parret også her en imponerende tredjeplads. Læs mere og se flere billeder nedenfor.

 

 

DMJ DREAMY - Oktober 2007

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY 7 år gammel (oktober 2007).

 

DMJ DREAMY - Oktober 2007

Louisa Lüttgen (GER) og DMJ DREAMY 7 år gammel (oktober 2007).

 

DMJ DREAMY - Oktober 2007

DMJ DREAMY 7 år gammel (oktober 2007).

 

 

DMJ DREAMY - August 2007

 

Louisa Lüttgen og DMJ Dreamy (FN: Dreamy 6) 

 

Den kendte tyske ponyrytter, Louisa Lüttgen, vandt i år guld ved Europamesterskaberne i dressur på DORNIK B med den højeste score nogensinde – 77.35% (den tidligere rekord lå på 76.97%).

Den kun 16-årige, særdeles lovende rytter må allerede nu siges at være meget erfaren. Hun var på det vindende hold i 2005 og 2006 og kan dermed i dag glæde sig over den tredje guldmedalje på dette plan.

Det er imidlertid Louisa Lüttgens sidste sæson på pony, inden hun til næste år avancerer til juniorrytter. De første starter og erfaringer i junior-klasserne på stor hest er dog allerede på plads.

I august vandt Louisa Lüttgen MA-klassen ved stævnet i Krefeld (Tyskland) på den 7-årige Donnerhall-datter DREAMY (se billedet) fra vores stald efter avlshoppen WEDGEWOOD LADY.

 

 

 

DMJ DREAMY - Udmærket med statspræmie i juni 2003

DMJ DREAMY 3 år gammel ( juni 2003).

 

DMJ DREAMY - Eliteskuet i Rastede juni 2003

DMJ DREAMY 3 år gammel ( juni 2003).

 

DMJ DREAMY - Sommeren 2001

DMJ DREAMY 1 år gammel (sommeren 2001).

 

DMJ DREAMY - Marts 2000

DMJ DREAMY 7 dage gammel (marts 2000).

 

DMJ DREAMY - Marts 2000

DMJ DREAMY 4 dage gammel (marts 2000).